Team Lead med coaching egenskaber til kundeservice (Barselsvikariat)
Kribler det i dig, når du hører ord som kundeservice, coaching, ledelse og projekter i samme sætning? Så kan du være præcis den Team Lead, vi søger til vores deltidsteam på Planet WOW 🪐
Hos Planet WOW søger vi en Team Lead for vores deltidshold (team PEFH) til et barselsvikariat. Så hvis du brænder for at skabe serviceoplevelser med masser af WOW-effekt, drive udvikling og inspirere studerende i deres definerende år, så er det måske dig, vi søger. Vi tror på, at et succesfuldt team består af medarbejdere, der har klare mål og ved, hvordan de bidrager til den fælles strategi – og måske er du den, der kan hjælpe med at føre det ud i livet!
Om Planet WOW 🪐
Planet WOW er vores kundeserviceafdeling hos e-conomic, og som Team Lead om bord på holdet, vil du få en unik mulighed for at blive en del af en virksomhed og afdeling, der fokuserer på at spille hinanden gode og udvikle os i fællesskab - både personligt og fagligt. Som team orienterer vi os meget imod samarbejde og at hjælpe hinanden, og som navnet måske antyder, er Planet WOW en afdeling, hvor vi hver dag stræber efter at behandle andre bedre, end de forventer - det som vi kalder for at skabe WOW-oplevelser. Det gælder for vores kunder så vidt som for vores kollegaer.
På Planet WOW elsker vi at udfordre os selv og kontinuerligt blive bedre, samtidig med at vi fejrer enhver af vores sejre - oftest med snacks og en masse konfetti. Vi brænder for at udbrede kendskabet til e-conomics mange muligheder og løsninger som regnskabsprogram på en måde, så vores kunder husker deres møde med os som et af dagens højdepunkter. Vi har allerede opbygget en høj standard indenfor kundeservice, og vores dedikerede medarbejdere glæder os til at få dig som sparringspartner. Vi kan garantere, at du får de mest hjælpsomme kollegaer og en masse grin i din hverdag hos os. Derudover er det, vi alle har tilfælles, vores store kundehjerter, samt evnen og lysten til at skabe WOW på vores helt egne, unikke måder.
Om team PEFH 🧑🎓
På Planeten er vi fire fuldtids- og ét deltidsteam, der supporterer vores kunder med henvendelser på chat, telefon og mail. På tværs af ledelsesteamet er vi gode til at bruge hinanden og sikre fælles udvikling, og gør en dyd ud af at prioritere tid til hinanden, for eksempel på walk and talks, hvor vi vender stort som småt. Det er også her, at du kommer ind i billedet, da en af vores dygtige ledere er gået på barsel, og derfor søger vi dig til at overtage stafetten som Team Lead for vores deltidshold - bedre kendt som Part time Employees Full time Heroes (team PEFH) 🦸
Team PEFH består af omkring 20 seje WOW Heroes, der udover at levere eminent service til vores kunder, har en hverdag som studerende på videregående uddannelser. Teamet fungerer som dagens helte, fordi de hver dag springer til, hvor der er allermest brug for dem. Udover at hjælpe til som en integreret del af Planet WOW på dagvagter, har team PEFH også ansvar for at rådgive og hjælpe vores kunder om eftermiddagen og aftenen på vores chat-support, som har åbent indtil kl. 20.00 i hverdagene (kl. 22.00 om torsdagen). Det er særligt her, at vi har behov for dig, til at gøre disse timer lige så ekstraordinære med teamfølelse, faglighed og service i topklasse!
Din hverdag som Team Lead ✨
Som Team Lead for team PEFH er du den, der står klar til at tage hånd om vores deltidsmedarbejdere, og giver dem det fokus, som de fortjener, i form af sparring og ledelsessupport. Du skal trives i en alsidig hverdag, hvor du vil arbejde tæt på det enkelte menneske, men samtidig kan lide det strategiske og taktiske ved at se på resultater og kundefeedback for at planlægge de næste indsatsområder for dit team.
Du trives i en rolle, hvor du vil fungere som træner og coach, hvor du i øjenhøjde og samarbejde med dine medarbejdere sikrer udvikling gennem løbende sessioner, medlyt og walk and talks. Som Team Lead er det vigtigt, at du tør at være ambitiøs på vegne af holdet og gå foran ved at prøve initiativer af med vores kunder. Sidst, men ikke mindst, er det lige så vigtigt, at du kan påtage dig den rette ledelsesrolle på det rette tidspunkt: Lige meget om det handler om at skabe rammer for medarbejdere, der har deres første, seriøse job, om det er at agere sparringspartner, når livets pres trænger sig på, eller når du har et talent, der kræver et skræddersyet forløb og feedback for at udvikle sig til at påtage sig nye ansvarsområder, eller en ny stilling i virksomheden.
Hvem er du? 🌟
Der er mange veje til Rom, og det samme gælder for god ledelse. Vi har derfor ikke opskriften på, hvem den perfekte leder er, men vi leder efter dig, der kan spejle dig selv i at:
- Brænde for at skabe kundeoplevelser i verdensklasse!
- Se værdi i selvstændig udvikling af medarbejdere, med sparring fra både lederkollegaer, samt egen leder.
- Besidde en passion for- eller et ønske om at arbejde med ledelse og coaching af medarbejdere, da empati og vilje er vigtigere for os, end erfaring med konkret personaleledelse.
- Forstå vigtigheden i at være der for dit team, hvilket også betyder, at du vil have dage, hvor du sidder sammen med dit hold i aftentimerne. Da stillingen er en fuldtidsrolle, hvor timerne ellers ligger indenfor normal kontortid, vil du selv have indflydelse på hvilke dage og tidsrum, der passer med din kalender.
Derudover kan du lide at arbejde teamorienteret, da du vil blive en del af et ledelsesteam, der altid er klar på sparring, udfordring, inspiration og på at skabe WOW for hinanden! Vi er en meget social afdeling, hvor dine medarbejdere primært vil have deres vagter på kontoret, og derfor er det også hensigtsmæssigt, at du har et ønske om at lægge størstedelen af dine arbejdstimer her.
Ansøgning 📮
Stillingen er et barselsvikariat og derfor tidsbestemt frem til december 2025, men da vi er en afdeling i løbende udvikling, tager vi gerne dialogen op, såfremt der kommer en åbning.
Lyder stillingen som noget for dig? Så send os gerne din ansøgning allerede i dag, da vi løbende afholder samtaler.
Vi gør os umage med at finde den helt rette til stillingen, og rekrutteringsprocessen vil være som følger:
Telefonscreening med People and Culture (P&C)
Første samtale med leder og P&C
Anden samtale med leder og P&C med udgangspunkt i personlighedstest og case-opgave
Din onboarding 🔍
Ender du med at være det rette match, så vil vi klæde dig rigtig godt på til at forstå vores produkt, e-conomic, kunderne, kollegaerne, og alt det rundt om dem. Vi vil sikre os, at barselsvikariatet er en god oplevelse, og selvom stillingen er tidsbegrænset, er det selvfølgelig ekstremt vigtigt, at du bliver sat godt ind i både vores arbejdsgange og i dine opgaver.
De første par måneder vil derfor bestå af et intensivt onboardingprogram, hvor du bl.a. vil gennemgå samme onboardingforløb som vores nyansatte supportere med undervisningssessioner, samt selv være på telefon og chat, for bl.a. at få et kendskab til e-conomic, vores kundetyper, kulturen og vores værdier - samt lære alle vores skønne supportere at kende.
Vi glæder os til at møde dig! 👋
Om e-conomic
e-conomic er et cloud-baseret regnskabsprogram, som hjælper mere end 200.000 virksomheder med at drive forretning. Vi er mere end 450 medarbejdere og er en del af Nordens førende IT gruppe, Visma. Hver eneste dag tilbyder vi vores kunder IT-løsninger, der skaber vækst og effektivitet, så de har tid til fokusere på deres kerneforretning.
Vi holder til i Carlsberg Byen sammen med alle Vismas selskaber i Hovedstadsområdet. Med sine 20.000 m² har vores kontorbygning plads til mere end 1100 medarbejdere, og er dermed den største kommercielle bygning i Carlsberg Byen. Bygningen ligger i gåafstand fra S-tog og metro og har både tagterrasse, caféer, restaurant, gårdhave samt atrium. Vores hjem er et sted for viden og innovation og er med til at sikre, at Visma fortsat vil være en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.
I e-conomic respekterer og værdsætter vi forskelligheder, og oplever, at en divers arbejdsstyrke styrker kreativitet og innovation. e-conomic vil sikre ligebehandling og forbyder derfor enhver form for diskrimination, chikane og mobning.
Alle ansættelsesmæssige beslutninger hos e-conomic er baseret på forretningsbehov, jobkrav og individuelle kvalifikationer uden hensyntagen til køn, etnicitet, alder, religion, tro, familie- eller forældrestatus, eller enhver anden status beskyttet af love eller regler i Danmark. I e-conomic opfordrer vi derfor alle interesserede ansøgere til at søge.
- Department
- Customer Experience
- Role
- Team Lead
- Locations
- Copenhagen - Gærtorvet 1-5
- Remote status
- Hybrid
- Sub Category
- Customer Support
- Application deadline
- 28 March, 2025
About Visma e-conomic A/S
About e-conomic
We build and design a cloud-based accounting product that helps companies run their businesses. More than +200.000 happy customers use our product on a regular basis. We have more than 400 employees from +38 nationalities.
We are located in Carlsberg Byen together with all Visma's companies in the Metropolitan area. The 20,000 m² building is the largest commercial building in Carlsberg Byen with room for over 1100 employees, and is within walking distance of S-trains and the metro. Our building includes roof terraces, cafes, restaurant, fitness, courtyards and an atrium. Our home in Carlsberg Byen will be a place for knowledge and innovation, which contributes to Visma remaining one of the most attractive workplaces in Denmark.
At e-conomic we respect and value differences and find that a diverse workforce enables creativity and drives innovation. e-conomic is an Equal Opportunity Employer and prohibits Discrimination, Harassment and Bullying of any kind.
All employment decisions at e-conomic are based on business needs, job requirements and individual qualifications, without regard to gender, race, age, religion or belief, family or parental status, or any other status protected by the laws or regulations in Denmark. e-conomic therefore, encourages all interested to apply.
Team Lead med coaching egenskaber til kundeservice (Barselsvikariat)
Kribler det i dig, når du hører ord som kundeservice, coaching, ledelse og projekter i samme sætning? Så kan du være præcis den Team Lead, vi søger til vores deltidsteam på Planet WOW 🪐
Loading application form
Already working at Visma e-conomic A/S?
Let’s recruit together and find your next colleague.