Hos e-conomic søger vi en Talent & Development Manager
Vil du sætte retning for læring og udvikling målrettet medarbejdere og ledere i Danmarks måske mest WOW-kundeserviceafdeling?
We usually respond within two weeks
I e-conomic søger vi en Talent & Development Manager, som vil være drivkraften bag udviklingsinitiativer, der styrker vores kundeservicemedarbejdere- og ledere på Planet WOW. Sammen med et nysgerrigt og ambitiøst team får du mulighed for at forme fremtidens interne læring i en organisation i bevægelse og bidrage til, at vi kan levere ekstraordinære kundeoplevelser.
Bliv en del af e-conomics Planet WOW 🪐
Som navnet antyder, er Planet WOW en afdeling, hvor vi stræber efter at skabe ekstraordinære kundeoplevelser – det, vi kalder WOW-oplevelser. På Planet WOW arbejder vi for at udbrede kendskabet til e-conomics mange muligheder og løsninger som regnskabsprogram, og vi ønsker at gøre enhver interaktion med os til et højdepunkt for vores kunder.
Vi er en ambitiøs afdeling med mere end 130 engagerede kollegaer fordelt på forskellige teams. Kulturen på Planet WOW er præget af nysgerrighed, tæt samarbejde og en stærk vilje til både at løfte hinanden og kundernes oplevelse. Vi stræber efter at behandle både kunder og kollegaer bedre, end de forventer – og vi leder efter dig, der deler den indstilling.
Om teamet
Du vil blive en del af vores Talent & Development team, som arbejder i krydsfeltet mellem strategi og praksis. Vi designer og driver udviklingsinitiativer med afsæt i konkrete behov og organisatoriske mål.
Vi har bl.a. ansvar for at styrke og videreudvikle Planet WOWs onboarding, lederudvikling og kulturbærende forløb, hvor vi faciliterer læring med fokus på alt fra fagligheden i vores regnskabsprogram til kundevendt kommunikation, samt samarbejde og arbejdsglæde på tværs af afdelingen. Teamet besidder allerede stærke kompetencer indenfor fagligheden i e-conomic som program - så nu leder vi efter en profil, der brænder for at bringe læring, kommunikation, kultur og projektledelse i spil på en måde, der skaber målrettet udvikling for vores kollegaer.
I Talent & Development arbejder vi tæt sammen med vores Team Skillz, som fokuserer på medarbejderes daglige 1:1-træning og kompetenceudvikling. Hvor Team Skillz har fokus på individuel træning, har vi ansvar for de mere strategiske og længerevarende udviklingstiltag indenfor læring. Det betyder, at vi både udvikler læringsværktøjer, faciliterer workshops, driver projekter og skaber rum for vækst og refleksion – for både medarbejdere og ledere.
Om rollen
I e-conomic tror vi på, at udvikling er nøglen til både trivsel og performance. Derfor er vi på udkig efter en ny kollega, der brænder for at skabe læring, der virker i praksis – og som kan være med til at løfte både medarbejdere og ledere gennem målrettede og inspirerende udviklingsinitiativer.
Som Talent & Development Manager får du ansvaret for at drive og forme læringsinitiativer, der både understøtter forretningens mål og imødekommer den enkeltes udviklingsbehov. Det spænder fra effektiv onboarding af nye medarbejdere og ledere til målrettede udviklingsforløb, der skaber effekt, som kan både mærkes og måles.
I rollen vil du arbejde tæt sammen med ledere og teams på tværs af hele Planet WOW for at identificere udviklingsbehov og omsætte dem til relevante, værdiskabende indsatser. Opgaverne i stillingen vil derfor variere efter forretnings behov. Eksempler på opgaver i rollen har tidligere været:
- Udvælgelse og implementering af et nyt LMS-system
- Design af onboarding-forløb for nye medarbejdere
- Udvikling af kulturbærerprogram
- Lederudviklingsforløb
- Oplæg på stand-ups om emner som kommunikation og kultur
Som Talent & Development Manager bliver du en vigtig sparringspartner, der bidrager til at understøtte vores strategiske mål gennem fokus på mennesker, læring og kultur.
Dine primære ansvarsområder
Videreudvikle og optimere onboarding, særligt med fokus på nye ledere, så alle får et stærkt og trygt afsæt i deres rejse på Planet WOW.
Designe og facilitere læringsrejser og udviklingsforløb, der både motiverer og skaber mærkbar værdi - fra at designe og facilitere kommunikationstræning for supportere, til at arbejde med hvordan vores Team Leads bedst muligt understøtter medarbejderudvikling i hverdagen.
Projektledelse af udviklingsinitiativer fra idé til implementering, med blik for både forandring og kultur. Du får ansvar for at lede projekter i tæt samarbejde med relevante stakeholders og sikre, at indsatserne tager udgangspunkt i både forretningens mål og medarbejdernes hverdag. Hos os går høj faglighed hånd i hånd med stærke værdier, og det er afgørende, at nye tiltag understøtter denne kultur – hvor KPI’er ikke bliver styrende for adfærd.
Identificere tendenser og læringsbehov, og omsætte dem til konkrete løsninger. I takt med at AI og nye arbejdsgange forandrer vores hverdag, bliver det bl.a. afgørende at arbejde målrettet med forandringsledelse. Hvilke tiltag kan mindske barrierer for at tage nye værktøjer og arbejdsgange i brug?
Evaluere og måle effekten af læringsaktiviteter for løbende at sikre, at vores indsatser er relevante, engagerende og forankret i hverdagen – og altid tilpasset en forretning i bevægelse.
Hvem er du?
Vi ser dig som et godt match til stillingen, hvis du formår at skabe udviklingsforløb med læring, der fungerer i praksis. Du er strategisk tænkende, samtidig med at du elsker at være hands-on i udvikling og facilitering. Da vi er et team med høj diversitet, skal du trives med at samarbejde på tværs af forskellige niveauer - fra supportere til ledere - og med kollegaer fra forskellige baggrunde.
Vi ser gerne, at du besidder følgende kompetencer:
Du kan lede og drive projekter – du besidder en struktureret tilgang til opgaver, samt planlægger og eksekverer på udviklingsinitiativer med fokus på målbar effekt.
Du kan designe og facilitere læringsforløb, der er engagerende, relevante og forankret i konkrete forretningsbehov.
Du tænker strategisk om læring og organisationsudvikling – og kan omsætte strategi til praktiske tiltag.
Du er god til at samarbejde med både ledere og medarbejdere - din kommunikation er klar, tydelig og tillidsvækkende.
Succes for dig i rollen handler om at kunne sætte en tydelig og inspirerende retning for vores træningsindsatser. Målet er at sikre, at vores læringsunivers løbende udvikles og fornyes, så det altid er relevant, engagerende og i tråd med medarbejdernes, lederens og organisationens behov som helhed.
Det, vi kan tilbyde dig
Som Talent & Development Manager får du stor frihed til selv at forme dine arbejdsopgaver og sætte dit personlige præg. Vi tilbyder et arbejdsmiljø, hvor kultur og udvikling tages alvorligt – et sted hvor der er plads til at eksperimentere, tænke nyt og definere retning.
Vi står midt i en spændende bevægelse, hvor vi undersøger, hvordan vi med teknologi og ny viden kan skabe endnu mere målrettet og effektiv udvikling. Du får derfor muligheden for at påvirke både opgaverne og måden, vi arbejder med læring fremadrettet.
Hos os får du:
En arbejdsplads med en stærk og mangfoldig kultur, hvor der er plads til, at du kan være dig selv og lade din personlighed skinne igennem.
En arbejdsplads hvor trivsel og sundhed prioriteres gennem initiativer som Company Health, lækker kantineordning, sociale arrangementer m.m.
En unik mulighed for at forme e-conomics læringsunivers for både medarbejdere og ledere og sætte et markant aftryk på, hvordan træning udvikles i en tid, hvor teknologi og AI er i rivende udvikling.
Du bliver en vigtig del af rejsen mod endnu mere relevante, tilgængelige og inspirerende læringsoplevelser for vores kollegaer - samtidig med at du får frihed og gode rammer til at udvikle og udfordre din egen faglighed.
Ansøgning 📮
Hvem er bedre til at fortælle os mere om dig, end dig selv? Vi glæder os til at modtage dit CV og dine svar på vores rollespecifikke spørgsmål for at blive klogere på din motivation og perspektiver på stillingen som Talent & Development Manager!
Rekrutteringsprocessen 🤝
Indledende telefonsamtale med People & Culture
Første samtale fysisk med leder
Forberedelse af case, personligheds- og logisk test
Anden samtale fysisk med leder og People & Culture (inkl. gennemgang af case og tests)
Vi kontakter dine referencer
Om e-conomic
e-conomic er et cloud-baseret regnskabsprogram, som hjælper mere end 200.000 virksomheder med at drive forretning. Vi er mere end 450 medarbejdere og er en del af Nordens førende IT gruppe, Visma. Hver eneste dag tilbyder vi vores kunder IT-løsninger, der skaber vækst og effektivitet, så de har tid til fokusere på deres kerneforretning.
Vi holder til i Carlsberg Byen sammen med alle Vismas selskaber i Hovedstadsområdet. Med sine 20.000 m² har vores kontorbygning plads til mere end 1100 medarbejdere, og er dermed den største kommercielle bygning i Carlsberg Byen. Bygningen ligger i gåafstand fra S-tog og metro og har både tagterrasse, caféer, restaurant, gårdhave samt atrium. Vores hjem er et sted for viden og innovation og er med til at sikre, at Visma fortsat vil være en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.
I e-conomic respekterer og værdsætter vi forskelligheder, og oplever, at en divers arbejdsstyrke styrker kreativitet og innovation. e-conomic vil sikre ligebehandling og forbyder derfor enhver form for diskrimination, chikane og mobning.
Alle ansættelsesmæssige beslutninger hos e-conomic er baseret på forretningsbehov, jobkrav og individuelle kvalifikationer uden hensyntagen til køn, etnicitet, alder, religion, tro, familie- eller forældrestatus, eller enhver anden status beskyttet af love eller regler i Danmark. I e-conomic opfordrer vi derfor alle interesserede ansøgere til at søge.
- Department
- Business Growth & Support
- Locations
- Copenhagen - Gærtorvet 1-5
- Employment type
- Full-time
- Application deadline
- August 24, 2025
About Visma e-conomic A/S
About e-conomic
We build and design a cloud-based accounting product that helps companies run their businesses. More than +200.000 happy customers use our product on a regular basis. We have more than 450 employees from +30 nationalities.
We are located in Carlsberg Byen together with all Visma's companies in the Metropolitan area. The 20,000 m² building is the largest commercial building in Carlsberg Byen with room for over 1100 employees, and is within walking distance of S-trains and the metro. Our building includes roof terraces, cafes, restaurant, fitness, courtyards and an atrium. Our home in Carlsberg Byen will be a place for knowledge and innovation, which contributes to Visma remaining one of the most attractive workplaces in Denmark.
At e-conomic we respect and value differences and find that a diverse workforce enables creativity and drives innovation. e-conomic is an Equal Opportunity Employer and prohibits Discrimination, Harassment and Bullying of any kind.
All employment decisions at e-conomic are based on business needs, job requirements and individual qualifications, without regard to gender, race, age, religion or belief, family or parental status, or any other status protected by the laws or regulations in Denmark. e-conomic therefore, encourages all interested to apply.
Already working at Visma e-conomic A/S?
Let’s recruit together and find your next colleague.