Kundeservice superstjerne til rådgivning på telefon og chat ✨
Bliv en del af Planet WOW, hvor vi supporterer kunder hos e-conomic via telefon, chat og mail. Vi søger dig, der kan formidle komplekse emner simpelt, og som trives i et energisk miljø 🌟
We usually respond within two weeks
Hvad er Planet WOW? 🪐
Som navnet antyder, er Planet WOW en afdeling, hvor vi hver dag stræber efter at skabe ekstraordinære kundeoplevelser - det, vi kalder WOW-oplevelser. På Planet WOW arbejder vi for at udbrede kendskabet til e-conomics mange muligheder og løsninger som regnskabsprogram, samtidig med at vi ønsker at gøre enhver dialog med os til et højdepunkt for vores kunder.
På tværs af hele afdelingen er vi mere end 100 engagerede kollegaer fordelt på forskellige support teams. Sammen er vores primære arbejdsopgave at besvare kundehenvendelser fra vores ca. 250.000 SMB-kunder (small and medium-sized businesses), og hjælpe dem med at navigere i- og få mest muligt ud af vores program i deres daglige arbejde.
I denne stilling bliver du nærmere bestemt en del af vores flexhold, hvor vi både besvarer kundehenvendelser på telefon, chat og mail. Vores team består af 12 engagerede kollegaer med forskellige baggrunde, aldre, erfaringer og interesser. Fælles for os alle er, at vi vil gøre det bedste for at tage godt imod dig som ny kollega og byde dig velkommen om bord på teamet! 🥳
En arbejdsdag på Planet WOW
Kl 8:30 starter vi dagen med et teammøde (stand-up), hvor vi samles i vores team eller på tværs af hele afdelingen - her dykker vi ned i alt fra faglighed, kommunikation, samarbejde til de personlige relationer på teamet.
Kl. 9:00 sidder vi klar på chatten eller telefonen for at skabe WOW-oplevelser for vores kunder, som vi bruger størstedelen af vores arbejdsdag på.
Når vi er nået i mål med alle dagens kunder, så bruger vi resten af eftermiddagen på at træne kommunikation, faglighed og proaktiv service, så vi kan blive ved med at levere “WOW” til vores fantastiske kunder. Kl. 16:30 runder vi igen arbejdsdagen af.
Vi ser dig som et godt match til denne stilling, hvis du:
Går op i at skabe personlig kundeservice - både mundtligt og skriftligt. På chatten er det også vigtigt, at du kan håndtere flere kundehenvendelser samtidig, uden at gå på kompromis med at skabe “WOW”.
At du tager ansvar for din udvikling og tør at gå forrest - også når du står overfor nye udfordringer eller mere komplekse sager. I mødet med kunderne ser du løsninger og muligheder frem for begrænsninger.
Du har interesse eller flair for IT (herunder AI), komplekse systemer og/eller regnskab. Det skræmmer dig i udgangspunktet ikke, når begreber som “kassekladde,” “debet/kredit” og “bankafstemning” bliver nævnt.
Du besidder stærke samarbejdsevner og forstår vigtigheden af at lykkes som ét team.
Vi ser det derudover som en fordel, hvis du har lignende kundeservice/driftserfaring fra tidligere job, men det er ikke et krav.
Vigtigst af alt er dog din motivation for at skabe WOW-oplevelser! ✨ Vi sørger selvfølgelig for en grundig onboarding, hvor du bliver klædt godt på til at hjælpe vores kunder med at navigere i programmet.
Hvad kan Planet WOW tilbyde dig?
Som WOW Hero 🦸 vil du få en hverdag, hvor vi dagligt fokuserer på at udvikle os - både personligt og fagligt. Vi elsker at være sociale og fejrer gerne alle vores sejre.
Derudover tilbyder en arbejdsplads, hvor:
Mangfoldigheden er stor og der er plads til, at du kan være helt dig selv og lade din personlighed skinne igennem blandt både kunder og kollegaer.
Et team hvor vi tror på at samarbejde, tryghed og personlige relationer skaber de fedeste arbejdsdage - og den allerbedste kundeservice.
En arbejdsplads hvor trivsel og sundhed prioriteres gennem initiativer som Company Health, lækker kantineordning, sociale arrangementer m.m.
En stilling hvor din udvikling altid er en prioritet og aldrig står stille.
Vi holder til i Carlsberg Byen, (Visma House), hvor du bl.a. finder et fitnesscenter for alle, uanset om du har store eller små “bøffer”, kolde drikkevarer i køleskabet, god kaffe, snacks og frugt i køkkenerne, samt en altid god stemning på de mange etager og loungeområder rundt omkring i bygningen.
Ansøgningsprocessen
Vores ansøgningsproces er måske en smule anderledes, end du er vant til, da vi hverken efterspørger CV eller en motiveret ansøgning. Tryk i stedet på “ansøg her” og besvar de spørgsmål, vi stiller i ansøgningsflowet via platformen Juice. Vi afholder samtaler løbende og lukker stillingsopslaget, når vi har fundet den helt rette kandidat. Så vent ikke for længe med at sende din ansøgning af sted! 📬
Rekrutteringsprocessen
Kort telefonsamtale med People & Culture
Første samtale med leder
Forberedelse af mini-cases, personligheds- og logisk test
Anden samtale med leder og People & Culture med gennemgang af caseopgaver og tilbagemelding tests
Vi tager kontakt til dine referencer
Vi glæder os til at lære dig at kende 💫
Om e-conomic
e-conomic er et cloud-baseret regnskabsprogram, som hjælper mere end 200.000 virksomheder med at drive forretning. Vi er mere end 450 medarbejdere og er en del af Nordens førende IT gruppe, Visma. Hver eneste dag tilbyder vi vores kunder IT-løsninger, der skaber vækst og effektivitet, så de har tid til fokusere på deres kerneforretning.
Vi holder til i Carlsberg Byen sammen med alle Vismas selskaber i Hovedstadsområdet. Med sine 20.000 m² har vores kontorbygning plads til mere end 1100 medarbejdere, og er dermed den største kommercielle bygning i Carlsberg Byen. Bygningen ligger i gåafstand fra S-tog og metro og har både tagterrasse, caféer, restaurant, gårdhave samt atrium. Vores hjem er et sted for viden og innovation og er med til at sikre, at Visma fortsat vil være en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.
I e-conomic respekterer og værdsætter vi forskelligheder, og oplever, at en divers arbejdsstyrke styrker kreativitet og innovation. e-conomic vil sikre ligebehandling og forbyder derfor enhver form for diskrimination, chikane og mobning.
Alle ansættelsesmæssige beslutninger hos e-conomic er baseret på forretningsbehov, jobkrav og individuelle kvalifikationer uden hensyntagen til køn, etnicitet, alder, religion, tro, familie- eller forældrestatus, eller enhver anden status beskyttet af love eller regler i Danmark. I e-conomic opfordrer vi derfor alle interesserede ansøgere til at søge.
- Department
- Customer Experience
- Locations
- Copenhagen - Gærtorvet 1-5
- Employment type
- Full-time
We usually respond within two weeks
About Visma e-conomic A/S
About e-conomic
We build and design a cloud-based accounting product that helps companies run their businesses. More than +200.000 happy customers use our product on a regular basis. We have more than 450 employees from +30 nationalities.
We are located in Carlsberg Byen together with all Visma's companies in the Metropolitan area. The 20,000 m² building is the largest commercial building in Carlsberg Byen with room for over 1100 employees, and is within walking distance of S-trains and the metro. Our building includes roof terraces, cafes, restaurant, fitness, courtyards and an atrium. Our home in Carlsberg Byen will be a place for knowledge and innovation, which contributes to Visma remaining one of the most attractive workplaces in Denmark.
At e-conomic we respect and value differences and find that a diverse workforce enables creativity and drives innovation. e-conomic is an Equal Opportunity Employer and prohibits Discrimination, Harassment and Bullying of any kind.
All employment decisions at e-conomic are based on business needs, job requirements and individual qualifications, without regard to gender, race, age, religion or belief, family or parental status, or any other status protected by the laws or regulations in Denmark. e-conomic therefore, encourages all interested to apply.
Already working at Visma e-conomic A/S?
Let’s recruit together and find your next colleague.