Hos e-conomic søger vi en Organisational Development Partner
Skab struktur, læring og udvikling, der gør os klogere og skarpere i hverdagen i rollen som Organisational Development Partner.
Vil du være med til at understøtte en afdeling i udvikling og hjælpe ledere og medarbejdere med at arbejde smartere, mere fokuseret og med vores mål for øje?
I e-conomic går det stærkt, og der opstår hele tiden nye muligheder for at skabe endnu bedre oplevelser for vores kunder. Det kræver, at vi er dygtige til at omsætte drømme og visioner til konkrete planer, udviklingsforløb og læring, der virker i praksis. Derfor søger vi en Organisational Development Partner til vores kundeserviceunivers Planet WOW.
Du bliver en central støtte for ledere og teams i en organisation i konstant bevægelse. Din opgave er at hjælpe os med at arbejde klogt med forandringer og sikre, at ambitioner, teori og data bliver omsat til konkrete arbejdsformer, adfærd og processer i hverdagen.
Bliv en del af Planet WOW i e-conomic
Planet WOW er e-conomics kundeserviceafdeling, hvor vi stræber efter at skabe ekstraordinære kundeoplevelser. Vi arbejder for at udbrede kendskabet til e-conomics mange muligheder som regnskabsprogram og for at gøre hver eneste interaktion med os til et højdepunkt for vores kunder.
Afdelingen består af mere end 130 engagerede kollegaer fordelt på flere teams. Kulturen er præget af nysgerrighed, tæt samarbejde og en stærk vilje til både at udvikle os selv og levere gode kundeoplevelser. Vi bestræber os på at behandle både kunder og kollegaer bedre, end de forventer.
Om teamet
Du bliver en del af Talent and Development Teamet og kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem strategi og praksis. Vi designer og driver udviklingsinitiativer med afsæt i konkrete behov og organisatoriske mål.
Du arbejder tæt sammen med Learning and Development Teamet, som udvikler og afholder undervisning og træning for vores kundeservicemedarbejdere inden for kommunikation, programforståelse og proaktivitet. Teamet består af én leder og fem medarbejdere, og I har et tæt samarbejde i hverdagen.
Du refererer til lederen for Talent & Development, som også har det overordnede ledelsesansvar for Learning & Development området.
Om rollen
Som Organisational Development Partner får du en nøglerolle i at udvikle både mennesker og måden, vi arbejder på. Du understøtter ledere og medarbejdere i at lykkes i hverdagen ved at bringe teori i spil, opbygge stærke udviklingsprocesser og sikre, at læring hænger tæt sammen med vores mål og virkelighed.
Dine primære opgaver bliver at:
Designe og facilitere leder- og medarbejderudvikling, der understøtter afdelingens mål, kultur og arbejdsformer
Opbygge og videreudvikle processer og læringsstrukturer, der gør afdelingen mere dygtig og selvkørende
Bruge teori, data og feedback til løbende at forbedre udviklingsindsatser og justere retning
Planlægge, koordinere og følge op på lærings- og udviklingsaktiviteter
En typisk dag for dig
Forestil dig en dag, hvor du starter arbejdsdagen med en kop kaffe i hånden og kl. 08.30 er du med til morgen stand up for hele Planet WOW. Herefter arbejder du på en opgave for afdelingens management team, som har bedt om din hjælp til at udvikle formatet for strategiske kvartals kickoffs. Du undersøger forskellige tilgange, bruger din teoretiske viden og tidligere erfaringer og forbereder et oplæg, som du både pitcher og faciliterer.
Om eftermiddagen afholder du en workshop for supportlederne om, hvordan de kan arbejde mere målrettet og motiverende med deres medarbejderes KPI’er. Du oplever både engagement og spørgsmål, når du præsenterer nye perspektiver, og du er tryg ved at samle op, skabe klarhed og justere dine formater til næste gang.
Dagen rundes af med en walk and talk med din leder, hvor I sparrer om dagens aktiviteter og de kommende opgaver.
Hvem er du?
Du trives i krydsfeltet mellem mennesker, forretning og processer. Du er teoretisk stærk og kan omsætte viden til noget, der giver mening og kan bruges i en travl hverdag.
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring med læring, udvikling, organisations- eller ledelsesudvikling
Har en solid teoretisk ballast og kan bruge den på en praksisnær måde
Tænker i sammenhængende udviklingsforløb frem for enkeltstående initiativer
Er tryg ved at støtte og udfordre ledere i deres hverdag
Kan skabe struktur, drive processer og følge indsatser til dørs
Kommunikerer klart og samarbejder naturligt på tværs af organisationen
Det er ikke et krav, at du har mange års erfaring. Du kan også være i starten af din karriere og have stærk teoretisk viden og lyst til at opbygge erfaring i praksis.
Erfaring med facilitering, coaching, LMS, organisationspsykologi eller lignende er en fordel, men ikke et krav.
Det tilbyder vi dig
Hos os får du mulighed for at sætte et tydeligt præg på, hvordan vi udvikler mennesker og organisation.
Du kan se frem til:
En rolle med stor frihed til at forme både indhold og retning
Tæt samarbejde med engagerede ledere og medarbejdere
En hverdag præget af energi, humor og nysgerrighed
Mulighed for at eksperimentere med nye formater, metoder og teknologier
En kultur, hvor læring, udvikling og trivsel prioriteres højt
Dine medarbejderfordele
🦋 Fleksible arbejdstider med mulighed for hybridarbejde.
🌍 En arbejdsplads med +30 nationaliteter og højt fokus på trivsel
💆🏻♀️ Adgang til tilbud, der støtter både din fysiske og mentale sundhed.
🏥 Omfattende sundhedsforsikring, firmabetalt pension og ubegrænsede barns sygedage
☕ Ubegrænsede snacks, kaffe og sodavand
🏬 Kontor i Carlsberg Byen, med moderne faciliteter.
🎉 Mulighed for at deltage i en række af sociale arrangementer med kollegaer.
Din e-conomic rejse
Tryk først på knappen Ansøg her 📬 og lad os komme i gang med din e-conomic-rejse!
Hvem er bedre til at fortælle os mere om dig, end dig selv? Vi glæder os til at modtage dit CV og dine svar på vores rollespecifikke spørgsmål for at blive klogere på din motivation og perspektiver på stillingen som Organisational Development Partner!
Juleferien banker på døren, og vi tager derfor en lille pause med familie og venner. Vi vender tilbage i uge 2 i 2026, og glæder os meget til at læse din ansøgning.
Rekrutteringsprocessen 🤝
Indledende telefonsamtale med People & Culture
Første samtale fysisk med leder
Forberedelse af case, personligheds- og logisk test
Anden samtale fysisk med leder og People & Culture (inkl. gennemgang af case og tests)
Vi kontakter dine referencer
Om e-conomic
e-conomic er en cloud-baseret regnskabsplatform, som hjælper mere end 250.000 virksomheder med at drive forretning. Vi er mere end 450 medarbejdere og er en del af Nordens førende IT gruppe, Visma. Hver eneste dag tilbyder vi vores kunder IT-løsninger, der skaber vækst og effektivitet, så de har tid til fokusere på deres kerneforretning.
Vi holder til i Carlsberg Byen sammen med alle Vismas selskaber i Hovedstadsområdet. Med sine 20.000 m² har vores kontorbygning plads til mere end 1100 medarbejdere, og er dermed den største kommercielle bygning i Carlsberg Byen. Bygningen ligger i gåafstand fra S-tog og metro og har både tagterrasse, caféer, restaurant, gårdhave samt atrium. Vores hjem er et sted for viden og innovation og er med til at sikre, at Visma fortsat vil være en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.
I e-conomic respekterer og værdsætter vi forskelligheder, og oplever, at en divers arbejdsstyrke styrker kreativitet og innovation. e-conomic vil sikre ligebehandling og forbyder derfor enhver form for diskrimination, chikane og mobning.
Alle ansættelsesmæssige beslutninger hos e-conomic er baseret på forretningsbehov, jobkrav og individuelle kvalifikationer uden hensyntagen til køn, etnicitet, alder, religion, tro, familie- eller forældrestatus, eller enhver anden status beskyttet af love eller regler i Danmark. I e-conomic opfordrer vi derfor alle interesserede ansøgere til at søge.
- Department
- Business Growth & Support
- Locations
- Copenhagen - Gærtorvet 1-5
- Application deadline
- January 04, 2026
About Visma e-conomic A/S
About e-conomic
We build and design a cloud-based accounting platform that helps companies run their businesses. More than +250.000 happy customers use our product on a regular basis. We have more than 450 employees from +30 nationalities.
We are located in Carlsberg Byen together with all Visma's companies in the Metropolitan area. The 20,000 m² building is the largest commercial building in Carlsberg Byen with room for over 1100 employees, and is within walking distance of S-trains and the metro. Our building includes roof terraces, cafes, restaurant, fitness, courtyards and an atrium. Our home in Carlsberg Byen will be a place for knowledge and innovation, which contributes to Visma remaining one of the most attractive workplaces in Denmark.
At e-conomic we respect and value differences and find that a diverse workforce enables creativity and drives innovation. e-conomic is an Equal Opportunity Employer and prohibits Discrimination, Harassment and Bullying of any kind.
All employment decisions at e-conomic are based on business needs, job requirements and individual qualifications, without regard to gender, race, age, religion or belief, family or parental status, or any other status protected by the laws or regulations in Denmark. e-conomic therefore, encourages all interested to apply.
Already working at Visma e-conomic A/S?
Let’s recruit together and find your next colleague.