Talent Acquisition Specialist (barselsvikariat)
Trives du som tæt samarbejdspartner for ledere, og vil du være med til at sikre stærke kandidatoplevelser og løfte kvaliteten af vores arbejde med Talent Acquisition?
We usually respond within two weeks
Rekruttering fungerer bedst, når den er gennemarbejdet.
Når processen er tydelig. Når forventningerne er afstemt. Og når både kandidater og ledere føler sig trygge hele vejen igennem.
Det er arbejde, der ofte foregår i baggrunden, men som har stor betydning for, hvem vi ansætter, og hvordan organisationen udvikler sig.
Hos e-conomic ser vi derfor rekruttering som en kerneopgave, ikke en supportfunktion.
Lige nu søger vi en Talent Acquisition Specialist til et 12 måneders barselsvikariat, som kan tage ejerskab for rekrutteringen til WOW (kundeservice), Business Support- og kommercielle teams – og samtidig være med til at udvikle vores samlede TA-praksis.
Vi leder efter dig, der har erfaring med rekruttering og motivation for at udvikle dit håndværk yderligere. Dig, der forstår, at god rekruttering balancerer forretning, mennesker og en inkluderende kandidatoplevelse.
Din indflydelse
Du træder direkte ind i maskinrummet i en organisation med mere end 500 kolleger.
I denne rolle kommer du ikke bare til at “fylde stillinger”. Du bliver en betroet samarbejdspartner for vores ledere, som de kan gå til for sparring, overblik og faglig rådgivning.
Dit arbejde er med til at sikre, at vi ansætter de rigtige mennesker – gennem objektive processer, tydelig kommunikation og målrettet sourcing.
Samtidig bliver du en del af et TA-team, der tager rekrutteringsdiscplinen seriøst og ikke er bange for at udfordre status quo, hvis det betyder bedre kvalitet i vores rekrutteringer.
Din hverdag
Du bliver en del af vores People & Culture-team (15 lovely folks) og refererer til Mads, vores Manager for Talent Acquisition og People Operations.
Du får heriblandt to dygtige TA-kollegaer i Hanne og Anne Sofie (som går på barsel til sommer) og en hverdag med høj grad af frihed under ansvar. Du samarbejder tæt med både People Business Partnere, People Operations og ledere i organisationen.
Her er Mads’ beskrivelse af TA teamet:
”Jeg er selvfølgelig farvet af min rolle, men jeg er utrolig stolt af, hvordan teamet bliver ved med at presse hinanden til at forbedre vores måde at arbejde med TA på. Vi elsker de faglige diskussioner, hvor vi udfordrer idéer og beslutninger – og så er vi faktisk også ret sjove at være sammen med indimellem. Jeg må dog indrømme, at de fleste jokes nok kommer fra mig*.”
*Teamet er muligvis uenige i kvaliteten af de jokes.
I teamet vægter vi psykologisk tryghed, nysgerrighed og samarbejde højt. Vi deler indsigter, udfordrer hinandens tankegang og nyder oprigtigt at arbejde sammen, imens vi samtidig hæver barren for, hvordan Talent Acquisition skal opleves af kandidater og forretningen.
Vi samarbejder: Ansættelsesbeslutninger bliver bedre, når de bliver udfordret og finpudset i fællesskab.
Vi kommunikerer: Med hinanden og med resten af forretningen – åbent og ærligt.
Vi er nysgerrige: På nye værktøjer, bedre processer og smartere måder at rekruttere på.
Vi gør os umage: Vi går op i kandidatoplevelsen, kvaliteten i vores ansættelser og i at bygge teams, som vi er stolte af.
En typisk uge vil indeholde:
End-to-end rekruttering: Du driver rekrutteringsprocesser fra A–Z for primært WOW, Business Support og kommercielle roller
Sparring med ledere: Du rådgiver om rolleafklaring, proces, kandidatvurdering og team-setup
TA-sparring: Du deler viden og erfaringer med teamet og bidrager til udvikling af vores TA-praksis
Struktur: Du arbejder aktivt med processer, der sikrer kvalitet, konsistens og minimering af bias
Sourcing: Du bygger og vedligeholder talent pools og arbejder aktivt med outreach
Det forestiller vi os, at du bringer med
Du har opbygget en solid grundforståelse for rekruttering og er vant til at træffe faglige vurderinger i dialog med ledere – både når det gælder proces, kandidater og prioriteringer.
Vi forestiller os, at du har:
Erfaring med full-cycle rekruttering, hvor du har drevet processer fra start til slut
Erfaring med TA-tech, fx Teamtailor (eller lignende ATS) og LinkedIn Recruiter
Et growth mindset og lyst til at forbedre og udvikle måden, vi rekrutterer på
En god forretningsforståelse og evne til at opbygge tillidsfulde relationer med stakeholders
Erfaring med aktiv sourcing og opbygning af stærke og gerne diverse talent pools
Bonus: Det er en fordel, hvis du har erfaring med at understøtte ledere i at designe og anvende cases, så de bliver et meningsfuldt grundlag for at vurdere kandidaters kompetencer.
Dine medarbejderfordele
🦋 Fleksible arbejdstider med mulighed for hybridarbejde
🌍 En arbejdsplads med +30 nationaliteter og højt fokus på trivsel
🤧 Ubegrænsede barns sygedage
💆🏻♀️ Adgang til tilbud, der støtter både din fysiske og mentale sundhed
🏥 Omfattende sundhedsforsikring og firmabetalt pension
☕ Ubegrænsede snacks, kaffe og sodavand
🏬 Kontor i Carlsberg Byen, med moderne faciliteter
🎉 Mulighed for at deltage i en række af sociale arrangementer med kollegaer
Ansøgningsprocessen
Fanger ovenstående din interesse? Så send os en ansøgning ved at klikke på knappen “ansøg her,” hvor du uploader dit CV og svarer på vores stillingsspecifikke spørgsmål. Da vi ønsker at holde fokus på at skabe en fair og inkluderende rekrutteringsproces, efterspørger vi ikke motiveret ansøgning, billede, m.m.
Når du uploader din ansøgning, sender vi dig en bekræftelsesmail umiddelbart efter, vi har modtaget den. Nogle gange sker det, at vores mails havner i spamfilteret - så se gerne efter der for at være på den sikre side, hvis ikke vores mail er landet i din indbakke.
Rekrutteringsprocessen
Kort, indledende telefonsamtale med Mads (Talent Acquisition & People Operations Manager)
Første fysiske samtale med Mads og Anne Sofie (TA Specialist). Varighed ca. 60 minutter.
Forberedelse af caseopgaver, samt personlighedstest hjemmefra
Anden fysiske samtale med Mads og Hanne (TA Partner) inkl. gennemgang af case og personlighedstest. Varighed ca. 90 minutter.
Samlet forberedelsestid: Ca. 4 timer 📚🤓
Har du nogle spørgsmål til processen eller rollen? Kontakt Mads på mail: mads.radoor@visma.com
Da vi holder vinterferie i teamet i uge 7, så kan du forvente at høre fra os, når vi igen er retur på kontoret efter d. 16. februar.
Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning og til at lære dig bedre at kende ✨
Om e-conomic
e-conomic er en cloud-baseret regnskabsplatform, som hjælper mere end 250.000 virksomheder med at drive forretning. Vi er mere end 450 medarbejdere og er en del af Nordens førende IT gruppe, Visma. Hver eneste dag tilbyder vi vores kunder IT-løsninger, der skaber vækst og effektivitet, så de har tid til fokusere på deres kerneforretning.
Vi holder til i Carlsberg Byen sammen med alle Vismas selskaber i Hovedstadsområdet. Med sine 20.000 m² har vores kontorbygning plads til mere end 1100 medarbejdere, og er dermed den største kommercielle bygning i Carlsberg Byen. Bygningen ligger i gåafstand fra S-tog og metro og har både tagterrasse, caféer, restaurant, gårdhave samt atrium. Vores hjem er et sted for viden og innovation og er med til at sikre, at Visma fortsat vil være en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.
I e-conomic respekterer og værdsætter vi forskelligheder, og oplever, at en divers arbejdsstyrke styrker kreativitet og innovation. e-conomic vil sikre ligebehandling og forbyder derfor enhver form for diskrimination, chikane og mobning.
Alle ansættelsesmæssige beslutninger hos e-conomic er baseret på forretningsbehov, jobkrav og individuelle kvalifikationer uden hensyntagen til køn, etnicitet, alder, religion, tro, familie- eller forældrestatus, eller enhver anden status beskyttet af love eller regler i Danmark. I e-conomic opfordrer vi derfor alle interesserede ansøgere til at søge.
- Department
- Business Growth & Support
- Role
- Talent Acquisition Specialist
- Locations
- Copenhagen - Gærtorvet 1-5
- Employment type
- Temporary
- Application deadline
- February 22, 2026
About Visma e-conomic A/S
About e-conomic
We build and design a cloud-based accounting platform that helps companies run their businesses. More than +250.000 happy customers use our product on a regular basis. We have more than 450 employees from +30 nationalities.
We are located in Carlsberg Byen together with all Visma's companies in the Metropolitan area. The 20,000 m² building is the largest commercial building in Carlsberg Byen with room for over 1100 employees, and is within walking distance of S-trains and the metro. Our building includes roof terraces, cafes, restaurant, fitness, courtyards and an atrium. Our home in Carlsberg Byen will be a place for knowledge and innovation, which contributes to Visma remaining one of the most attractive workplaces in Denmark.
At e-conomic we respect and value differences and find that a diverse workforce enables creativity and drives innovation. e-conomic is an Equal Opportunity Employer and prohibits Discrimination, Harassment and Bullying of any kind.
All employment decisions at e-conomic are based on business needs, job requirements and individual qualifications, without regard to gender, race, age, religion or belief, family or parental status, or any other status protected by the laws or regulations in Denmark. e-conomic therefore, encourages all interested to apply.
Already working at Visma e-conomic A/S?
Let’s recruit together and find your next colleague.