Finance Data Analyst hos e-conomic
Vær med til at sikre kvaliteten og anvendelsen af vores finansielle data og performance-KPI’er.
We usually respond within two weeks
Hos e-conomic søger vi nu en erfaren Finance Data Analyst, der vil tage ejerskab på vores finansielle datagrundlag og sikre klare definitioner og monitorering af vores hoved-KPI’er, så de anvendes troværdigt og konsistent på tværs af hele organisationen.
Med mere end 250.000 kunder er vi hos e-conomic en markedsledende SaaS-virksomhed inden for regnskabssoftware i Danmark. Det stiller høje krav til kvaliteten, konsistensen og transparensen i vores data. I stillingen får du et tydeligt mandat til at styrke vores forretningskritiske KPI’er, sikre et robust datagrundlag og udfordre forretningen med databaserede indsigter, der understøtter både finansielle og kommercielle beslutninger.
Om rollen
Som Finance Data Analyst får du en central rolle i at strukturere og videreudvikle vores data med særligt fokus på definition, struktur og kvalitetssikring af vores hoved-KPI’er - herunder churn, sign-ups, revenue metrics, etc. I stillingen bliver du en del af vores Finance afdeling, og vil have brede samarbejdsflader på tværs af organisationen.
Du får til ansvar at sikre definition og monitorering af KPI’erne, konsistente datakilder og beregningsmetoder, samt etablere tydelig governance om deres anvendelse på tværs af organisationen. Samtidig forventes du at indgå i konstruktiv dialog med forretningen og udfordre eksisterende antagelser og beslutninger med afsæt i data.
Du fungerer som faglig sparringspartner for relevante stakeholders på tværs af forretningen, heriblandt for ledelsen, og bidrager aktivt til at løfte kvaliteten af vores samlede beslutningsgrundlag.
Din indflydelse
Konkret betyder det, at du:
Sikrer klare KPI-definitioner og et dokumenteret beregningsgrundlag
Arbejder selvstændigt i vores data warehouse via SQL og udvikler samt kvalitetssikrer datamodeller
Udvikler og vedligeholder dashboards i Tableau (eller lignende BI-værktøjer), der giver adgang til performance indsigter
Analyserer udviklingen i KPI’er, identificerer drivere bag trends og outliers og synliggør risici og muligheder
Omsætte forretningens behov og spørgsmål til konkrete dataløsninger, der skaber troværdighed, leverer de nødvendige indsigter, og understøtter beslutningstagning
Derudover forventes det, at du selvstændigt kan drive dataprojekter. Du lægger planen, strukturerer indsatsen og sikrer fremdriften, samtidig med at du ved, hvornår og hvordan relevante stakeholders skal involveres. Du identificerer proaktivt forbedringsmuligheder i vores BI- og rapporterings-setup, kan afgrænse og scope projekter klart og tager samtidig fuldt ejerskab på de projekter, du får overleveret - fra analyse og design til implementering og forankring i organisationen.
Om teamet
Du bliver en del af Controller-teamet i Finance, som arbejder tæt på forretningen og spiller en central rolle i at sikre økonomisk overblik, transparens og et solidt beslutningsgrundlag for organisationen. Vi arbejder med alt fra controlling og rapportering til analyser, forecast og optimering af processer.
Vores ambition er ikke bare at levere tal, men at omsætte data til indsigter, der skaber værdi og hjælper forretningen med at træffe de rigtige beslutninger. Vi er et team, der er nysgerrige på forretningen, og vi prioriterer samarbejde højt, både internt i teamet og med vores stakeholders på tværs af organisationen.
Controller-teamet består af seks engagerede kollegaer, som hjælper hinanden og deler viden i hverdagen. Vi har en uformel omgangstone, høj grad af tillid og plads til sparring, udvikling og gode grin i hverdagen.
Du får stor mulighed for at præge både dine egne opgaver og udvikling af vores måde at arbejde på, og vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen, som har lyst til at løfte Finance til næste niveau.
Om dig
Vi søger en kollega med minimum 3 - 5 års relevant erfaring inden for dataanalyse/BI - gerne fra en rolle, hvor data har været tæt koblet til kommercielle KPI’er.
Vi forestiller os, at du har:
Stærk forståelse for datastruktur og datamodellering
Avancerede SQL-kompetencer og solid erfaring med data warehouse
Kendskab til Google Sheets er en fordel - alternativt indgående kendskab til Excel
Solid erfaring med Tableau, eller tilsvarende datavisualiseringsværktøjer
Erfaring med analyse af kommercielle KPI’er (fx churn, sign-ups, revenue metrics, etc.) er en fordel
Dokumenteret erfaring med at drive projekter selvstændigt
Flydende sprogkundskaber i dansk og engelsk - både mundtligt og skriftligt
Dine e-conomic fordele
🦋 Fleksible arbejdstider med mulighed for hybridarbejde
🌍 Et internationalt arbejdsmiljø med +25 nationaliteter
💆🏻♀️ Adgang til tilbud, der støtter både din fysiske og mentale sundhed
🏥 Omfattende sundhedsforsikring, betalt internet og firmabetalt pension
☕ Ubegrænsede snacks, kaffe og sodavand til at holde dig hydreret
🏬 Kontor i Carlsberg Byen, med moderne faciliteter
🎉 Mulighed for at deltage i en række af sociale arrangementer med kollegaer
Ansøgningsprocessen
Fanger ovenstående din interesse? Klik på “ansøg her” og upload dit CV og svar på vores stillingsspecifikke spørgsmål. Da vi ønsker at holde fokus på at skabe en fair og inkluderende rekrutteringsproces, efterspørger vi ikke motiveret ansøgning, billede, m.m.
Når du uploader din ansøgning, sender vi dig en bekræftelsesmail umiddelbart efter, vi har modtaget den. Nogle gange sker det, at vores mails havner i spamfilteret - så se gerne efter der for at være på den sikre side, hvis ikke vores mail er landet direkte i din indbakke.
Rekrutteringsprocessen
Kort, indledende telefonsamtale med People & Culture
Første fysiske samtale med Finance Manager, Nicolai
Forberedelse af caseopgaver, samt personlighedstest hjemmefra
Anden fysiske samtale med Nicolai, BI-kollega og People & Culture (inkl. gennemgang af case og test)
Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning og til at lære dig bedre at kende ⭐️
Om e-conomic
e-conomic er en cloud-baseret regnskabsplatform, som hjælper mere end 250.000 virksomheder med at drive forretning. Vi er mere end 450 medarbejdere og er en del af Nordens førende IT gruppe, Visma. Hver eneste dag tilbyder vi vores kunder IT-løsninger, der skaber vækst og effektivitet, så de har tid til fokusere på deres kerneforretning.
Vi holder til i Carlsberg Byen sammen med alle Vismas selskaber i Hovedstadsområdet. Med sine 20.000 m² har vores kontorbygning plads til mere end 1100 medarbejdere, og er dermed den største kommercielle bygning i Carlsberg Byen. Bygningen ligger i gåafstand fra S-tog og metro og har både tagterrasse, caféer, restaurant, gårdhave samt atrium. Vores hjem er et sted for viden og innovation og er med til at sikre, at Visma fortsat vil være en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.
I e-conomic respekterer og værdsætter vi forskelligheder, og oplever, at en divers arbejdsstyrke styrker kreativitet og innovation. e-conomic vil sikre ligebehandling og forbyder derfor enhver form for diskrimination, chikane og mobning.
Alle ansættelsesmæssige beslutninger hos e-conomic er baseret på forretningsbehov, jobkrav og individuelle kvalifikationer uden hensyntagen til køn, etnicitet, alder, religion, tro, familie- eller forældrestatus, eller enhver anden status beskyttet af love eller regler i Danmark. I e-conomic opfordrer vi derfor alle interesserede ansøgere til at søge.
- Department
- Business Growth & Support
- Locations
- Copenhagen - Gærtorvet 1-5
- Remote status
- Hybrid
- Employment type
- Full-time
- Sub Category
- Finance
About Visma e-conomic A/S
About e-conomic
We build and design a cloud-based accounting platform that helps companies run their businesses. More than +250.000 happy customers use our product on a regular basis. We have more than 450 employees from +30 nationalities.
We are located in Carlsberg Byen together with all Visma's companies in the Metropolitan area. The 20,000 m² building is the largest commercial building in Carlsberg Byen with room for over 1100 employees, and is within walking distance of S-trains and the metro. Our building includes roof terraces, cafes, restaurant, fitness, courtyards and an atrium. Our home in Carlsberg Byen will be a place for knowledge and innovation, which contributes to Visma remaining one of the most attractive workplaces in Denmark.
At e-conomic we respect and value differences and find that a diverse workforce enables creativity and drives innovation. e-conomic is an Equal Opportunity Employer and prohibits Discrimination, Harassment and Bullying of any kind.
All employment decisions at e-conomic are based on business needs, job requirements and individual qualifications, without regard to gender, race, age, religion or belief, family or parental status, or any other status protected by the laws or regulations in Denmark. e-conomic therefore, encourages all interested to apply.
Already working at Visma e-conomic A/S?
Let’s recruit together and find your next colleague.