Head of Legal
Er du klar til at lede dygtige specialister og forme fremtidens Legal & GRC-funktion tæt på de beslutninger, der driver teknologi, kundetillid og vækst?
Du kender det. Juraen bliver ofte først bragt ind, når kompleksiteten allerede er høj, tempoet er sat, og forretningen har brug for et svar, der både holder juridisk og kan bruges kommercielt. Men hos e-conomic har vi en anden vision. Vi vil have Legal-teamet endnu tættere på de beslutninger, der former vores platform og den tillid, vores 280.000 kunder viser os hver dag.
Derfor søger vi nu en Head of Legal, der har ambitionen og det strategiske overblik til at designe hvordan jura, risiko og forretning bedst arbejder sammen. Du overtager ikke en færdig køreplan, men bliver arkitekten bag vores fremtidige samarbejdsmodeller og den måde, Legal-teamet bringes i spil som en værdiskabende partner for hele organisationen.
Du træder ind på et tidspunkt, hvor AI-transformationen stiller nye krav til vores platform og måden, vi arbejder på internt. Det gør rollen særlig: Du skal ikke bare lede et legal-team. Du skal være med til at udvikle, hvordan Legal arbejder tættere på forretningen, anvender AI og hjælper e-conomic med at lykkes ansvarligt med ny teknologi.
Vi leder efter en visionær leder, der kan hæve sig over detaljen og sætte en klar kurs. Du skal kunne guide vores dygtige specialister i komplekse krydsfelter, udvise stærk kommerciel dømmekraft og sikre, at vores juridiske setup ikke bare følger med udviklingen, men er med til at drive den. Helt konkret betyder det, at selvom din primære opgave er strategisk, trives du med at være tæt på den faglige kerne.
Legal i e-conomic
Vi er en integreret in-house funktion og strategisk samarbejdspartner for hele forretningen. Teamet rådgiver bredt på tværs af juridiske discipliner og driver GRC-agendaen (Governance, Risk & Compliance), hvilket gør os til en central medspiller for især Product, Security og ledelsen.
Vores fornemmeste opgave er at navigere e-conomic sikkert gennem et komplekst landskab, samtidig med at vi understøtter virksomhedens vækst. Vi ser juraen som et strategisk værktøj. Ved at blive involveret tidligt i de kommercielle beslutningsprocesser, kvalificerer vi retning, tempo og prioriteringer. I en tid med stigende digital regulering omsætter vi kompleks lovgivning til praktiske løsninger, der opbygger kundetillid og omdanner regulatoriske krav til nye kommercielle muligheder.
Rollen
Som Head of Legal får du personaleansvar for seks dedikerede medarbejdere med kompetencer inden for jura og GRC. Teamet har høj faglighed og et stort potentiale, men meget skal stadig defineres: samarbejdsmodeller, prioriteringer og måden, vi bliver mere AI-driven på.
Dine primære ansvarsområder
Strategisk retning og vision: Du sætter kursen for fremtidens Legal & GRC-funktion i e-conomic. Som en visionær leder udfordrer du "plejer" og definerer, hvordan vi som team skaber mest værdi i en tech-verden i hastig forandring. Du fungerer som en tæt strategisk partner for vores COO og den øvrige ledelse.
Ledelse og faglig udvikling: Du leder et team af specialister tæt på deres faglighed. Din opgave er at skabe rammerne for et sundt arbejdsmiljø med høj trivsel, hvor psykologisk tryghed, tydelige forventninger og løbende faglig udvikling følges ad.
Udvikling af Legal & GRC: Du er med til at definere, hvordan teamet arbejder, samarbejder og prioriterer – herunder hvordan AI og automation kan styrke teamet.
Prioritering og fremdrift: Du hjælper teamet med at prioritere skarpt, så ressourcerne bruges dér, hvor risikoen er væsentligst, og værdien for forretningen og kunderne er størst.
Hands-on eksekvering: Du tager selv fat, når situationen kræver det, og går ind i de juridiske problemstillinger eller projekter, hvor din erfaring kan skabe fremdrift.
Din erfaring
Vi søger en leder, der drives af at sætte kursen og motivere et team af dygtige specialister til at nå nye højder. For dig er ledelse et aktivt tilvalg, og du brænder for at skabe et arbejdsmiljø baseret på tillid og høj faglighed.
Vi forestiller os, at du har:
Solid juridisk baggrund: Du er uddannet inden for dansk jura og har faglig tyngde, der skaber tillid hos både jurister, ledelse og forretning.
Erfaring med tech og digital regulering: Du har erfaring med eller stor interesse for IT-ret, AI-regulering, databeskyttelse, cybersecurity eller beslægtede områder.
Evnen til at lede specialister: Du har erfaring med personaleledelse eller et tydeligt ledelsespotentiale, hvor du kan skabe følgeskab, give ærlig feedback og udvikle et juridisk fagligt fællesskab.
Stærk prioriteringsevne: Du kan skabe overblik i komplekse opgaver, træffe valg uden perfekt afklaring og hjælpe teamet med at vælge til og fra.
Forretningsforståelse: Du kan oversætte juridiske risici til forretningsrelevante valg og forstår hvordan jura kan understøtte produktudvikling, kundetillid og kommercielle ambitioner.
Evne til at drive forandring: Du kan omsætte planer til konkret adfærd i hverdagen og har lyst til at udvikle måden, Legal arbejder på.
Dine medarbejderfordele
🦋 Fleksible arbejdstider med mulighed for hybridarbejde.
🤧 Ubegrænset barnssygedage.
🌍 En arbejdsplads med +30 nationaliteter og højt fokus på trivsel
💆🏻♀️ Adgang til tilbud, der støtter både din fysiske og mentale sundhed.
🏥 Omfattende sundhedsforsikring, firmabetalt pension og ubegrænsede barns sygedage
👩💻 Vælg dit foretrukne udstyr, hvad enten det er Mac eller Windows.
🏬 Kontor i Carlsberg Byen, med moderne faciliteter.
Rekrutteringsprocessen
Start med at trykke på “Ansøg her”, og så begynder din e-conomic rekrutteringsoplevelse.
Du modtager en bekræftelsesmail, når du har sendt din ansøgning, men tjek også gerne dit spamfilter for en sikkerheds skyld.
Interviewprocessen
Vi gennemgår ansøgninger løbende og inviterer kandidater til samtaler, efterhånden som vi spotter et muligt match.
Indledende samtale: Kort indledende samtale for at lære mere om dig og afstemme lønforventninger sammen med Hanne, Talent Acquisition Partner.
1. samtale: Du møder Emilie (COO) og Merethe (People Business Partner) til en samtale, hvor vi er nysgerrige på at lære dig at kende, høre om din erfaring og give dig et indblik i rollen.
Varighed: ca. 60 minutter.
2. samtale: Denne samtale tager udgangspunkt i en case, som du får tilsendt på forhånd. Ligeledes sender vi dig en personlighedstest, som vi beder dig udfylde forud for samtalen. Under samtalen vil Emilie og Camilla deltage.
Varighed: ca. 90 minutter. Forberedelse: ca. 4 timer.
Hvis alle samtaler falder på plads, følger vi typisk op med to referenceopkald som en del af processen.
Har du nogle spørgsmål?
Ræk ud til Emilie på emilie.krogh@visma.com
- Department
- Business Growth & Support
- Role
- Legal Manager
- Locations
- Copenhagen - Gærtorvet 1-5
- Application deadline
- June 01, 2026
About Visma e-conomic A/S
About e-conomic
We build and design a cloud-based accounting platform that helps companies run their businesses. More than +250.000 happy customers use our product on a regular basis. We have more than 450 employees from +30 nationalities.
We are located in Carlsberg Byen together with all Visma's companies in the Metropolitan area. The 20,000 m² building is the largest commercial building in Carlsberg Byen with room for over 1100 employees, and is within walking distance of S-trains and the metro. Our building includes roof terraces, cafes, restaurant, fitness, courtyards and an atrium. Our home in Carlsberg Byen will be a place for knowledge and innovation, which contributes to Visma remaining one of the most attractive workplaces in Denmark.
At e-conomic we respect and value differences and find that a diverse workforce enables creativity and drives innovation. e-conomic is an Equal Opportunity Employer and prohibits Discrimination, Harassment and Bullying of any kind.
All employment decisions at e-conomic are based on business needs, job requirements and individual qualifications, without regard to gender, race, age, religion or belief, family or parental status, or any other status protected by the laws or regulations in Denmark. e-conomic therefore, encourages all interested to apply.