Customer Success Specialist
Løft vores kunder til succes: Bliv Customer Success Specialist hos e-conomic og tag deres oplevelse med os til det næste niveau!
Kunne du tænke dig at yde proaktiv rådgivning med WOW-effekt, samtidig med at du eksekverer på komplekse onboarding-, aktiverings- og migreringsforløb? Så er du måske vores nye specialist! Vi guider dig til at blive mester i vores platform, så du via telefonen eller online møder kan se muligheder, fjerne opstartsbarrierer og sikre hurtig succes og adoption for vores kunder.
Brænder du for at skabe ekstraordinære kundeoplevelser, og motiveres du af dyb, faglig rådgivning? Trives du i et energisk og uformelt arbejdsmiljø, hvor du tager ejerskab over kundecases, og hvor vi kombinerer højt humør med høje ambitioner? Så er du den kollega, vi søger til Customer Success på Planet WOW!
Customer Success i e-conomic
Du bliver en del af et team, hvor vi er faglige og kommunikative nørder på den gode måde. Hos os er der højt til loftet og plads til forskellighed – uanset om du bruger din fritid på lystfiskeri, krea-projekter eller noget helt tredje. Vi tror på, at alle bidrager med noget unikt, og at en god hverdag handler om både tryghed, arbejdsglæde og gode grin.
Vi fokuserer på at udvikle os sammen gennem en stærk feedbackkultur. Vi løfter i flok, sparrer om komplekse systemopsætninger, adoptionsforløb og datamigreringer og hjælper altid hinanden godt i mål med kundernes onboarding. Vi har en stærk uformel holdånd og stor respekt for både vores kunder og hinanden. Vi elsker at fejre vores sejre og komme hinanden ved – hvad enten det er over frokosten i kantinen, til en fredagsbar eller til et af de mange sociale events i teamet, i e-conomic eller på tværs af Visma.
Rollen
Som Customer Success Specialist får du en central og alsidig rolle med fuldt ejerskab over egne mål, pipelines og cases. Du rådgiver kunderne proaktivt over telefonen og skærmen og følger dem helt til dørs i systemopsætningen.
Lad os slå fast med det samme: Vi laver ikke kold kanvas. Du arbejder struktureret med opsøgende kontakt ud fra målrettede lister og adoptionskampagner rettet mod eksisterende kunder, som allerede kender e-conomic, men som har brug for hjælp til at komme ordentligt i gang og at tage det næste skridt i at udnytte systemets mange muligheder. Du arbejder tæt sammen med vores Customer Success Managers, som designer de projekter og kampagner, du eksekverer på.
Dine primære ansvarsområder
Opsøgende aktivering: Omdanne passive og nyopstartede kunder til aktive brugere via 1:1 rådgivning over telefonen, online møder og kampagner.
Sparring og samarbejde: Samarbejde tæt med Customer Success Managers om kampagner og sparre om den feedback og de barrierer, du møder på opkaldene.
Teknisk onboarding og datamigrering: Håndtere komplekse systemopsætninger og datamigreringer inden for forretningskritiske områder med minimal fejlmargin.
Kommunikativ fleksibilitet: Tilpasse indsatsen til kundens behov – fra den trygge og pædagogiske onboarding af nye brugere til høj faglig sparring med erfarne virksomheder.
Smart ressourceudnyttelse: Integrere AI-assistenter i hverdagen til hurtig fejlsøgning og kvalitetssikring af opsætninger.
Tværgående overdragelse: Sikre en glidende overdragelse internt og loope modne kunder og salgspotentialer effektivt tilbage til Salg.
Arbejdstid: 37 timer om ugen, mandag til torsdag 8:30 til 16:30 og fredag 8:30 til 16:00.
Din erfaring
Vi søger en specialist, der trives i et dynamisk og engageret team, og som motiveres af den gode kundedialog og høj faglighed.
Vi forestiller os, at du har:
Proaktivitet & vedholdenhed: Du motiveres af den opsøgende kontakt, tager ejerskab over samtalen og lader dig ikke slå ud. Du bevarer humøret og kan give den gas med mange udgående opkald på en dag for at skabe den gode relation.
Stærk kommunikation & nysgerrighed: Du lytter for at forstå, mestrer professionel spørgeteknik over telefon og skærm, og afkoder hurtigt kundens reelle udfordringer.
Systemflair & regnskabsforståelse: Du har en god grundlæggende regnskabsforståelse og nemt ved IT. Du er tålmodig og pædagogisk, når du guider kunder i mål, og du tilegner dig lynhurtigt ny viden.
Kunden i centrum: Du sætter en ære i at levere høj kvalitet. Du holder altid "bolden på kundens banehalvdel" med rettidig opfølgning, holder hvad du lover, og sikrer, at kunden føler sig i trygge hænder.
Struktur & detaljefokus: Du har en høj datadisciplin og arbejder struktureret, så komplekse opgaver og opsætninger leveres med minimal fejlmargin.
Sproglig skarphed: Du kommunikerer venligt, klart og fejlfrit på dansk (både skrift og tale) og trives i en kultur med direkte, konstruktiv feedback.
Et kæmpe plus (men ikke et must):
Har du allerede erfaring med e-conomic og e-conomic Løn, er det en stor fordel. Det er dog ikke et krav – vi skal nok lære dig platformen at kende fra A til Z! Erfaring med datamigrering eller en baggrund fra en SaaS-virksomhed er også et plus.
Dine medarbejderfordele
🏬 Kontor i Carlsberg Byen med moderne faciliteter, lækker kantine og fitness.
🏥 Omfattende sundhedsforsikring og firmabetalt pension.
🏡 Hybrid arbejdsplads med mulighed for at arbejde hjemme ca. 2 dage om ugen på sigt (når du er godt onboardet).
🌍 En arbejdsplads med +30 nationaliteter og højt fokus på trivsel.
💆🏻♀️ Adgang til tilbud, der støtter både din fysiske og mentale sundhed.
📱 Mulighed for nyere smartphone (iPhone/Android) med betalt abonnement til både arbejds- og privatbrug.
🤧 Ubegrænsede barn syg dages fravær.
Rekrutteringsprocessen
Start med at trykke på “Ansøg her”, og så begynder din e-conomic rekrutteringsoplevelse.
Du modtager en bekræftelsesmail, når du har sendt din ansøgning, men tjek også gerne dit spamfilter for en sikkerheds skyld.
Interviewprocessen
Vi gennemgår ansøgninger løbende og inviterer kandidater til samtaler efterhånden.
Indledende samtale: Kort online screening om din motivation og forventningsafstemning sammen med Juliette, Talent Acquisition Partner.
1. samtale: Mød Josephine (Team lead) og Hamse (CSM) til en samtale, hvor vi er nysgerrige på at lære dig at kende, høre om din erfaring og give dig et indblik i rollen. Varighed: ca. 60 minutter.
2. samtale: Denne samtale tager udgangspunkt i en case, som du får tilsendt på forhånd. Ligeledes sender vi dig en personlighedstest og logisktest, som vi beder dig udfylde forud for samtalen. Under samtalen vil Josephine og Hamse deltage. Varighed: ca. 90 minutter. Forberedelse: ca. 1,5 timer.
Hvis alle samtaler falder på plads, følger vi typisk op med to referenceopkald som en del af processen.
Har du nogle spørgsmål?
Ræk ud til Josephine på josephine.christensen@visma.com
- Department
- Customer Experience
- Role
- Customer Insight Specialist
- Locations
- Copenhagen - Gærtorvet 1-5
- Remote status
- Hybrid
- Employment type
- Full-time
- Employment level
- Support Workers
- Application deadline
- September 30, 2026
About Visma e-conomic A/S
About e-conomic
We build and design a cloud-based accounting platform that helps companies run their businesses. More than +250.000 happy customers use our product on a regular basis. We have more than 450 employees from +30 nationalities.
We are located in Carlsberg Byen together with all Visma's companies in the Metropolitan area. The 20,000 m² building is the largest commercial building in Carlsberg Byen with room for over 1100 employees, and is within walking distance of S-trains and the metro. Our building includes roof terraces, cafes, restaurant, fitness, courtyards and an atrium. Our home in Carlsberg Byen will be a place for knowledge and innovation, which contributes to Visma remaining one of the most attractive workplaces in Denmark.
At e-conomic we respect and value differences and find that a diverse workforce enables creativity and drives innovation. e-conomic is an Equal Opportunity Employer and prohibits Discrimination, Harassment and Bullying of any kind.
All employment decisions at e-conomic are based on business needs, job requirements and individual qualifications, without regard to gender, race, age, religion or belief, family or parental status, or any other status protected by the laws or regulations in Denmark. e-conomic therefore, encourages all interested to apply.